Sådan fungerer CEFR-skalaen
De 6 sprogniveauer i CEFR-skalaen (A1-C2)
CEFR-skalaen er delt op i seks niveauer. De viser, hvor godt man behersker et sprog, fra det allerførste møde med sproget til et niveau, der svarer til et modersmål. Niveauerne bygges op i tre hovedgrupper: A (begynder), B (selvstændig bruger) og C (øvet bruger). Hver gruppe er desuden delt i to undertrin.
A1 – Begynder
Man kan forstå og bruge helt basale udtryk. I erhvervslivet betyder det, at medarbejderen kan hilse høfligt på gæster, præsentere sig selv kort og forstå meget enkle beskeder på kontoret.
A2 – Grundlæggende
Man kan føre en simpel samtale og forstå hyppige udtryk om arbejde og indkøb. Medarbejderen kan deltage i meget uformel smalltalk i frokostpausen og forstå korte, rutineprægede e-mails.
B1 – Selvstændig
Man kan klare de fleste hverdagsartede situationer og udtrykke sig sammenhængende om kendte emner. På arbejdspladsen kan man skrive almindelige forretningsmails og deltage i interne statusmøder uden store sprogbarrierer.
B2 – Øvet selvstændig
Man kan forstå komplekse tekster og indgå i en flydende samtale med modersmålstalende kolleger eller kunder. Her kan medarbejderen begå sig professionelt inden for sit eget faglige område og håndtere business-kommunikation selvstændigt.
C1 – Avanceret
Man kan udtrykke sig flydende, spontant og nuanceret om komplekse emner. Medarbejderen kan uden problemer lede vigtige forhandlinger, holde professionelle præsentationer og udarbejde tunge faglige dokumenter og rapporter på sproget.
C2 – Nær-modersmål
Man forstår stort set alt, hvad man hører og læser. Medarbejderen behersker sproget fuldstændig ubesværet på højt akademisk og professionelt niveau, selv i pressede eller meget komplekse forretningssituationer.
I mange sammenhænge bruges netop disse betegnelser til at beskrive et konkret sprogniveau. Det gælder for eksempel ved ansøgning om opholdstilladelse eller i en jobprofil.
Hvordan bruges sprogniveauer i praksis
CEFR-niveauerne bruges i mange forskellige sammenhænge, og derfor er det værd at kende sit eget niveau – eller sine medarbejderes:
- Job og ansættelse: Mange stillingsopslag angiver et konkret sprogniveau som krav, fx “engelsk på B2-niveau” eller “dansk på C1-niveau”. Det gør det nemmere for både arbejdsgiver og ansøger at have en fælles forståelse af, hvad der reelt forventes.
- Opholdstilladelse og statsborgerskab: De danske myndigheder stiller krav om et dokumenteret dansk sprogniveau. Kravet dokumenteres typisk gennem en officiel sprogprøve, hvor A1-C2 er den fælles målestok.
- Uddannelse: CEFR-niveauerne bruges til at fastlægge adgangskrav på universiteter og andre uddannelsesinstitutioner.
- CV og jobprofil: Niveauerne indgår ofte som en fast del af et CV. Det gør de, når man skal beskrive sine sprogkompetencer over for en kommende arbejdsgiver.
Fælles for alle disse situationer er, at CEFR-skalaen gør det muligt at sammenligne sprogniveauer på tværs af lande, brancher og uddannelser. Det gælder, uanset om det handler om dansk, engelsk eller et helt tredje sprog.
Vores side om Forberedelse til Prøve i Dansk 3 går mere i dybden med den danske sprogprøve. Her kan du læse, hvordan man forbereder sig bedst muligt.
Sådan arbejder vi med CEFR-niveauer i praksis
Undervejs i forløbet arbejder vi målrettet med at flytte kursisten videre på skalaen. Det kan for eksempel være fra A2 til B1, eller fra B2 til C1, afhængigt af forløbets mål.
Det betyder også, at vi kan sætte konkrete, målbare mål for et kursus. Vi undgår dermed vage formuleringer om at “blive bedre” og følger løbende op på, hvor langt kursisten er nået.
For virksomheder betyder det samtidig, at I får et fælles sprog at tale ud fra. I kan dermed beskrive, hvilket niveau en medarbejder har opnået, eller hvilket niveau en given stilling kræver.
Det gør det lettere at sætte realistiske forventninger til, hvor lang tid et forløb tager. Samtidig bliver det tydeligere, hvad resultatet reelt vil være.
3 gode grunde
til at vælge os
Klar kommunikation
Et kendt sprogniveau gør det let at sætte ord på egne eller medarbejderes sproglige kompetencer, over for både kolleger og myndigheder.
Fælles standard
CEFR-skalaen bruges på tværs af Europa, hvilket gør det muligt at sammenligne niveauer uanset sprog, land eller branche.
Målrettet udvikling
Et konkret niveau som udgangspunkt gør det nemmere at sætte realistiske mål for den videre sprogudvikling.
Ofte stillede spørgsmål om sprogniveauer
B1 betyder, at man kan klare de fleste hverdagssituationer og udtrykke sig sammenhængende om kendte emner. B2 er et niveau højere. Det betyder, at man kan forstå komplekse tekster og føre en samtale med et modersmålstalende menneske. Det gælder også om mere faglige emner, og uden større anstrengelse for nogen af parterne.
For permanent opholdstilladelse kræves der som udgangspunkt en bestået Prøve i Dansk 2. Hvis man har bestået Prøve i Dansk 3, tæller det som en supplerende betingelse, der kan forkorte ventetiden markant. Da reglerne løbende ændres af myndighederne, anbefaler vi altid at tjekke de aktuelle krav.
Man kan få en indikation af sit niveau ved at sammenligne sine egne sprogfærdigheder med beskrivelserne af de enkelte CEFR-niveauer. En præcis vurdering kræver dog typisk en egentlig niveautest, da det kan være svært at vurdere sig selv objektivt.
De fleste arbejdsgivere kan bedst bruge en CEFR-betegnelse, fx “engelsk: B2” eller “dansk: C1”. Det giver et præcist og genkendeligt billede af niveauet, i stedet for mere uklare formuleringer som “godt” eller “flydende”.
Ja, CEFR-skalaen er sprogneutral. Den bruges til at beskrive niveauer for stort set alle europæiske sprog. Dermed kan man sammenligne kompetencer på tværs af sprog og lande.