Sådan fungerer CEFR-skalaen

Sprogniveauer er en fælles standard for sprogkundskaber i hele Europa, og de måles med CEFR-skalaen.

CEFR står for Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog, og skalaen inddeler sprogniveauer i seks trin fra A1 til C2.

Dermed kan man hurtigt se, hvor godt man behersker et sprog – uanset om det handler om jobsøgning, uddannelse eller en officiel sprogprøve.

I denne artikel gennemgår vi, hvad hvert niveau betyder, og hvordan sprogniveauerne bruges i praksis.

Kursister lytter til undervisning i sprogniveauer og CEFR
Underviser tester to kursisters sprogniveau efter CEFR-skalaen

De 6 sprogniveauer i CEFR-skalaen (A1-C2)

CEFR-skalaen er delt op i seks niveauer. De viser, hvor godt man behersker et sprog, fra det allerførste møde med sproget til et niveau, der svarer til et modersmål. Niveauerne bygges op i tre hovedgrupper: A (begynder), B (selvstændig bruger) og C (øvet bruger). Hver gruppe er desuden delt i to undertrin.

A1 – Begynder
Man kan forstå og bruge helt basale udtryk og sætninger. Man kan for eksempel hilse, præsentere sig selv og stille enkle spørgsmål om hverdagsting.

A2 – Grundlæggende
Man kan forstå sætninger og udtryk, der bruges ofte, fx om indkøb og arbejde. Man kan desuden føre en meget simpel samtale.

B1 – Selvstændig
Man kan klare de fleste situationer, man møder på rejser eller i hverdagen. Man kan desuden udtrykke sig sammenhængende om kendte emner og egne interesser.

B2 – Øvet selvstændig
Man kan forstå komplekse tekster og deltage i en samtale med et modersmålstalende menneske. Det kræver ikke større anstrengelse for nogen af parterne, heller ikke om faglige emner.

C1 – Avanceret
Man kan udtrykke sig flydende og spontant og forstå krævende, længere tekster. Desuden kan man bruge sproget fleksibelt og effektivt i sociale, akademiske og professionelle sammenhænge.

C2 – Nær-modersmål
Man kan uden besvær forstå stort set alt, man hører eller læser. Samtidig kan man udtrykke sig præcist, nuanceret og flydende, selv i komplekse situationer.

I mange sammenhænge bruges netop disse betegnelser til at beskrive et konkret sprogniveau. Det gælder for eksempel ved ansøgning om opholdstilladelse eller i en jobprofil.

Hvordan bruges sprogniveauer i praksis

CEFR-niveauerne bruges i mange forskellige sammenhænge, og derfor er det værd at kende sit eget niveau – eller sine medarbejderes:

  • Job og ansættelse: Mange stillingsopslag angiver et konkret sprogniveau som krav, fx “engelsk på B2-niveau” eller “dansk på C1-niveau”. Det gør det nemmere for både arbejdsgiver og ansøger at have en fælles forståelse af, hvad der reelt forventes.
  • Opholdstilladelse og statsborgerskab: De danske myndigheder stiller krav om et dokumenteret dansk sprogniveau. Kravet dokumenteres typisk gennem en officiel sprogprøve, hvor A1-C2 er den fælles målestok.
  • Uddannelse: CEFR-niveauerne bruges til at fastlægge adgangskrav på universiteter og andre uddannelsesinstitutioner.
  • CV og jobprofil: Niveauerne indgår ofte som en fast del af et CV. Det gør de, når man skal beskrive sine sprogkompetencer over for en kommende arbejdsgiver.

Fælles for alle disse situationer er, at CEFR-skalaen gør det muligt at sammenligne sprogniveauer på tværs af lande, brancher og uddannelser. Det gælder, uanset om det handler om dansk, engelsk eller et helt tredje sprog.

Vores side om Forberedelse til Prøve i Dansk 3 går mere i dybden med den danske sprogprøve. Her kan du læse, hvordan man forbereder sig bedst muligt.

Tre kursister træner sprog og sprogniveauer i undervisningen
Kursist glæder sig over sit nye sprogniveau

Sådan arbejder vi med CEFR-niveauer i praksis

Hos SprogEU er sprogniveauer et fast arbejdsredskab i vores undervisning, ikke bare en teoretisk skala.

Inden et forløb starter, niveautester vi alle kursister, så vi kender deres udgangspunkt præcist. Det gør det muligt at tilrettelægge undervisningen, så den rammer det rette niveau fra første lektion.

Undervejs i forløbet arbejder vi målrettet med at flytte kursisten videre på skalaen. Det kan for eksempel være fra A2 til B1, eller fra B2 til C1, afhængigt af forløbets mål.

Det betyder også, at vi kan sætte konkrete, målbare mål for et kursus. Vi undgår dermed vage formuleringer om at “blive bedre” og følger løbende op på, hvor langt kursisten er nået.

For virksomheder betyder det samtidig, at I får et fælles sprog at tale ud fra. I kan dermed beskrive, hvilket niveau en medarbejder har opnået, eller hvilket niveau en given stilling kræver.

Det gør det lettere at sætte realistiske forventninger til, hvor lang tid et forløb tager. Samtidig bliver det tydeligere, hvad resultatet reelt vil være.

3 gode grunde
til at vælge os

  1. Klar kommunikation
    Et kendt sprogniveau gør det let at sætte ord på egne eller medarbejderes sproglige kompetencer, over for både kolleger og myndigheder.
  2. Fælles standard
    CEFR-skalaen bruges på tværs af Europa, hvilket gør det muligt at sammenligne niveauer uanset sprog, land eller branche.
  3. Målrettet udvikling
    Et konkret niveau som udgangspunkt gør det nemmere at sætte realistiske mål for videre sprogudvikling.
Fire kursister bliver testet i deres sprogniveauer efter CEFR-skalaen

Ofte stillede spørgsmål om sprogniveauer

B1 betyder, at man kan klare de fleste hverdagssituationer og udtrykke sig sammenhængende om kendte emner. B2 er et niveau højere. Det betyder, at man kan forstå komplekse tekster og føre en samtale med et modersmålstalende menneske. Det gælder også om mere faglige emner, og uden større anstrengelse for nogen af parterne.

Kravene til dansk sprogniveau ved permanent opholdstilladelse fastsættes af de danske myndigheder og kan ændre sig over tid. Typisk er der krav om en bestået sprogprøve på et bestemt niveau, fx Prøve i Dansk 3. Vi anbefaler altid at tjekke de aktuelle krav hos de relevante myndigheder, da reglerne kan blive justeret.

Man kan få en indikation af sit niveau ved at sammenligne sine egne sprogfærdigheder med beskrivelserne af de enkelte CEFR-niveauer. En præcis vurdering kræver dog typisk en egentlig niveautest, da det kan være svært at vurdere sig selv objektivt.

De fleste arbejdsgivere kan bedst bruge en CEFR-betegnelse, fx “engelsk: B2” eller “dansk: C1”. Det giver et præcist og genkendeligt billede af niveauet, i stedet for mere uklare formuleringer som “godt” eller “flydende”.

 

Ja, CEFR-skalaen er sprogneutral. Den bruges til at beskrive niveauer for stort set alle europæiske sprog. Dermed kan man sammenligne kompetencer på tværs af sprog og lande.

Kontakt os i dag!

…og få et uforpligtende kursustilbud til jeres virksomhed.